Da Coronavirus ramte Danmark

Hele Danmark blev lukket ned i 2020, da Danmark blev ramt af COVID-19 pandemien. Læs en gennemgang af forløbet her.

Den 11. marts 2020 erklærede verdenssundhedsorganisationen WHO, at verden var ramt af en ny pandemi. Sygdommen startede i Kina i byen Wuhan i slutningen af 2019, og har herfra spredt sig over hele verden. Nu er der i hele verden registreret over 400.000 smittede og over 18.000 døde.

Ny coronavirus opstår i Kina

I december 2019 skrev øjenlægen Li Wenliang fra Kina til sine kinesiske kollegaer, at han havde set nogle patienter, som han mistænkte havde en SARS-lignende lungebetændelse. De kinesiske myndigheder tog ikke særlig godt imod beskeden, og han fik at vide at han ikke skulle sprede unødig frygt. Senere viste det sig at være de første tilfælde af den nye coronavirussygdom der har fået navnet COVID-19.

Verden blev første gang opmærksom på COVID-19 nytårsaften 2019, da de kinesiske myndigheder fortalte WHO, at de havde set nogle tilfælde af lungebetændelse, hvor de endnu ikke kendte årsagen. Patienterne havde alle det tilfælles, at de havde været på Huanan Seafood Market, og nu havde en livstruende lungebetændelse. Allerede den 3. januar 2020 havde kineserne 44 tilfælde af den mystiske lungebetændelse.

At det var en coronavirus der stod bag, blev klart allerede den 7. januar. Her blev den nye virus diagnosticeret, og fik i første omgang navnet 2019-nCoV, hvilket var en forkortelse for “2019 novel coronavirus”.

Det var ikke første gang kineserne havde set patienter, der var blevet svært syge af en coronavirus. SARS-epidemien der ramte Kina i 2003, skyldtes også en coronavirus. Og Mellemøsten havde i 2012 også været svært ramt af en anden coronavirus, der hedder MERS. Begge havde en høj dødelighed på henholdsvis 10% og 34%, ud af de laboratoriebekræftede tilfælde.

Nu var der så kommet en ny coronavirus, som vi endnu ikke kender så meget til. Nogle studier foreslog, at den oprindelig stammer fra flagermus og så er smittet til mennesket gennem et dyr, der blev solgt på Huanan Seafood Market.

Det første dødsfald blev set den 9. januar, hos en 61 årig svært syg mand med kræft i maven og kronisk leversygdom. Han fik en svær lungebetændelse med respirationssvigt. Det skulle ende med ikke at blive det sidste. Den seneste situation report fra WHO opgiver, at der nu er 18.440 mennesker der er døde af sygdommen.

COVID-19 spreder sig til flere lande

Den nye coronavirus begynder at sprede sig til flere lande, og i første omgang mistænker man at der er tale om personer fra Kina, der er rejst hjem efter at være blevet inficeret i Kina. Men den 21. januar meddeler WHO, at de nu også har set direkte smitte mellem mennesker. Denne mistanke blev især bestyrket af, at der også var set smitte til læger og sygeplejersker, der havde passet de syge patienter.

På det tidspunkt har Kina fundet 218 personer med COVID-19 og ellers er der set 2 tilfælde i Thailand, 1 tilfælde i Japan og 1 tilfælde i Sydkorea. I alt 4 var døde af sygdommen – allesammen i Kina.

Allerede den 25. januar stifter vi bekendtskab med COVID-19 i Europa. De første tilfælde blev set i Frankrig, hos personer der var rejst ind i Frankrig fra Kina.

Hong Kong vælger allerede her på det tidspunkt, at lave restriktioner i forhold til rejser. De lukker for alle flyvninger til og fra Wuhan i Kina. Det var også allerede på det tidspunkt at kinesiske forskere gik igang med udviklingen af en vaccine mod COVID-19, og de kinesiske læger afprøvede eksisterende medicin, for at se om det kunne hjælpe patienterne.

Den 30. januar gik WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus ud og erklærede at COVID-19 var en “Public health emergency of international concern”, fordi der nu var potentiale for spredning af sygdommen til lande med svage sundhedssystemer. I Kina er der nu på det tidspunkt diagnosticeret 9.692 tilfælde af COVID-19, hvoraf der kan relateres 213 dødsfald.

Den 7. februar døde Li Wenliang, den kinesiske øjenlæge der opdagede de første tilfælde af COVID-19. Han får en heltelignende status i Kina, fordi han fik mundkurv på af de kinesiske myndigheder, men viste sig at få ret. Han blev selv syg og endte i en respirator grundet infektion med COVID-19, der skulle ende med hans død.

Den nye sygdom med coronavirus fik af WHO navnet COVID-19 den 11. februar. Det står for “Corona Virus Disease 2019”. Selve virussen får navnet SARS-CoV-2, fordi det er en SARS-lignende coronavirus.

Med omfattende smitteopsporing endte kineserne med at få kontrollen med COVID-19, men sygdommen spredte sig fortsat over hele verden som en steppebrand. Den 11. marts 2020 måtte WHO erklære, at COVID-19 var en pandemi.

COVID-19 kommer til Danmark

Det første tilfælde af COVID-19 så vi i Danmark den 27. februar. Det viste sig at være TV2 medarbejderen Jakob Tage Ramlyng, der dog kun var ramt af milde symptomer fra COVID-19. Han kom i karantæne og blev senere erklæret rask.

Sundhedsstyrelsen iværksætter nu første fase i bekæmpelsen af COVID-19, der kaldes for Inddæmningsfasen. Det er en fase hvor man kun ser importerede tilfælde og spredning til personer der har tæt kontakt, men ikke vedvarende smittespredning. Strategien er nu smitteopsporing, hvor man forsøger at finde frem til alle der kan være smittet, sætter dem i karantæne og tester dem.

COVID-19 bliver sammenlignet med en svær influenza, som for eksempel den vi så i sæson 2017/2018. Symptomerne minder lidt om hinanden, idet begge giver luftvejssymptomer og feber, og hos risikopatienter kan give livstruende respirationssvigt. Det blev dog bemærket at COVID-19 nok smittede mere end influenza, og måske var dødeligheden også højere. Den såkaldte Case Fatility Rate (CFR), som er udtrykket for antallet af døde i forhold til laboratoriebekræftede tilfælde, var opgivet til omring 3%. Til sammenligning var der i sæson 2017/2018 en overdødelighed på 1.644 relateret til influenza og der blev set 16.093 laboratoriebekræftede tilfælde.

Men på nogle punkter var COVID-19 anderledes end influenza. Den væsentligste forskel var at ingen havde haft COVID-19 før, så nu blev mange smittet på én gang, og nogle landes sundhedssystemer kom derfor under pres. Samtidig var de sygeste med COVID-19 syge i lang tid, og kunne have brug for respiratorhjælp i flere uger. Især Italiens sundhedssystem blev udfordret, hvor man måtte sænke baren for hvornår man kunne tilbyde intensiv behandling, hvilket også førte til en CFR i nærheden af 10%.

Danmark skifter til Afbødningsstrategi

Den 12. marts – dagen efter WHO erklærer at COVID-19 er en pandemi – skiftede Sundhedsstyrelsen strategi. Nu var strategien ikke længere inddæmning af smitten, men i stedet for afbødning af smitten. Det var en accept af det faktum, at der nu formentlig ville være udbredt smitte i samfundet, men strategien var nu at “flade kurven ud”, så mange ikke blev syge på én gang, men at smitten i stedet blev spredt ud over længere tid:

Meningen med at flade kurven ud, var netop at undgå at sundhedsvæsnet skulle blive overbelastet, ligesom det var set i Italien. For at opnå det, besluttede Regeringen at lukke Danmark ned.

Elever på uddannelsesinstitutioner blev sendt hjem, skoler blev lukket og det samme blev børnehaver og vuggestuer. Grænserne blev lukket, der blev indført forsamlingsforbud så maksimum 10 personer måtte være samlet på samme tid. Alle ikke akutte operationer og indgreb på sygehuse blev udskudt. I butikkerne blev der opsat spritdispensere, skærme foran kasserne og afstandsmærker så hver person i køen skulle stå med 2 meters mellemrum.

Nedlukningen af Danmark er endnu ikke forbi. Den vil uden tvivl koste danskerne dyrt, mange virksomheder vil lukke og danskere vil blive arbejdsløs. Vi står foran en økonomisk krise der ikke er set lignende siden Finanskrisen i 2008. Regningen har vi ikke fået endnu. Men vi har ikke noget valg.

Effekten af nedlukningen af Danmark har vi endnu ikke set på forekomsten af COVID-19 i Danmark. Der er nu 1.851 bekræftede tilfælde med COVID-19 i Danmark, og af disse er 386 indlagte på hospitalerne, hvor 94 er indlagt på en intensiv afdeling. Der er 41 dødsfald relateret til COVID-19.

En af de aktuelt mest omdiskuterede emner er, hvor mange patienter mistænkt for at have COVID-19 vi skal teste. Da Sundhedsstyrelsen overgik til afbødningsstrategien, blev det besluttet at kun patienter der skulle indlægges, dvs. de patienter der har moderat til svær COVID-19, skulle testes. Andre skulle bare sendes hjem i hjemmekarantæne. Men WHO har klart anbefalet at der skal testes på meget vid indikation, og det har medført at testkriterierne er blevet udvidet flere gange. Senest er der nu også mulighed for smitteopsporing på plejehjem og lign., test af sundhedspersoner og patienter der kan være i risiko for at få svær COVID-19, såsom ældre co-morbide patienter.

På hospitalerne har de udvidet intensiv kapaciteten markant, og der er bygget hele afdelinger der skal tage sig af de mange COVID-19 patienter vi forventer vil komme de næste uger. Men der kommer formentlig også til at være brug for det. Nedenunder ses en model af hvad vi kan forvente, baseret af hvordan det gik i Kina.

Vil vi komme godt igennem coronakrisen i Danmark? Ja, det vil vi med alt sandsynlighed, fordi vi er allerede godt forberedt. Men hvor stor efterregningen bliver, må vi vente og se.

Andreas Andersen

Jeg arbejder til daglig som læge, og på denne blog vil jeg formidle artikler om sundhed, videnskab og medicin. Målgruppen er både lægmand, men også sundhedsprofessionelle.

You may also like...

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: