mRNA vacciner – Sådan virker de

Den første COVID-19 vaccine er tages i brug i den vestlige verden er en mRNA vaccine. Læs her om hvad en mRNA vaccine er.

For nylig blev den første af mange kommende COVID-19 vacciner taget i brug i Storbritannien. Det drejer sig om Pfizer/BioNTech mRNA vaccinen, der fik en nødautorisation af de britiske lægemiddelmyndigheder MHRA. Snart ventes også de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA at tage stilling til om vaccinen kan godkendes, så den også kan tilbydes til danskerne.

Men hvad er en mRNA vaccine egentlig for noget?

Der er tale om en ny form for vacciner, fordi der er ikke nogen af de nuværende kendte vacciner der er mRNA vacciner. Det er en af flere nyere typer af vacciner der er på vej, og som formentlig kan gøre udviklingen af nye vacciner mere effektiv.

Lad os starte med at kigge på hvad mRNA er for noget. mRNA står for Messenger RNA. Når vores celler skal producere proteiner i kroppen, for eksempel til enzymer, sker det udfra en opskrift der er gemt i vores DNA. Denne opskrift læses for et gen der koder for et bestemt protein, og så dannes der mRNA der svarer til det gen. Det mRNA bliver efterfølgende omdannet til det pågældende protein i cellen.

For COVID-19-vaccinen koder det mRNA der er i vaccinen for det såkaldte Spikeprotein, der er et af de proteiner der findes på overfladen af SARS-CoV-2. Det er er et protein der er vigtig for virussens evne til at komme ind i værtsceller, idet det binder til ACE2-receptorer på menneskeceller.

Strukturel opbygning af SARS-CoV-2, hvor man på overfladen kan se Spike proteinet som vaccinen virker mod

Udover at Spike proteinet er vigtig for SARS-CoV-2’s evne til at komme ind i cellerne, er det også et godt antigen, hvor antistoffer kan være rettet imod. Netop derfor giver det mening at lave mRNA, der kun koder for Spike proteinet. Når det kommer ind i kroppens celler, vil der blive produceret disse Spike proteiner af kroppens celler, som får kroppens immunforsvar til at danne antistoffer rettet mod Spike proteinet.

Selvom man altså kun indsprøjter opskriften på Spike proteinet, og ikke hele SARS-CoV-2 virussen, vil det snyde immunforsvaret til at tro at det er SARS-CoV-2 der er til stede. Antistofferne der er rettet mod det protein vil efterfølgende også virke mod Spike proteiner der sidder på overfladen af rigtig SARS-CoV-2 vira.

En af ulemperne ved at bruge mRNA i vacciner er, at der er tale om meget ustabile molekyler. Hvis du satte et mRNA på dit skrivebord var det nedbrudt i løbet af minutter. For at imødekomme dette stabiliseres mRNA i vaccinerne, ved at pakke dem ind i lipidpartikler. Dette gør at mRNA holder sig stabil i op til flere uger, og kan stimulere immunforsvaret til at lave antistoffer.

mRNA’s ustabile egenskaber er også årsagen til at vaccinen skal opbevares ved -70 grader. Det går simpelthen for hurtigt i stykker, hvis det opbevares i en normal fryser eller ved stuetemperatur.

Er mRNA vacciner farlige?

Selvom mRNA vacciner er en ny klasse af vacciner, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til at tro at de skulle være farlige. Vores krop er i forvejen vant til at skulle håndtere mRNA, og vaccinerne vil blive grundigt testet inden markedsføring for bivirkninger. De foreløbige resultater af studierne peger ikke på alvorlige bivirkninger, og at mRNA vacciner skulle være farligere end de kendte vacciner.

Der er dog selvfølgelig ting vi ikke ved om mRNA vacciner. Vi ved fra kendte vacciner, at der kan være uspecifikke fordele og ulemper ved vacciner, som afhænger af vaccinetypen. For eksempel har det vist sig at mæslingevaccinen, som er en levende svækket vaccine, også kan beskytte mod andre infektioner, idet den træner immunforsvaret til at blive stærkere.

Hvis mRNA COVID-19 vacciner skulle vise sig at være en succes, er der mulighed for at mRNA vacciner kan blive anvendt meget mere i fremtidens vacciner. Udover Pfizer/BioNTech’s mRNA vaccine er Modernas vaccine også en af de førende COVID-19 vacciner der er baseret på mRNA.

Jeg håber denne artikel gav dig et overblik over hvad mRNA vacciner er for noget. Skulle du have nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Disclamer: Forfatteren har ingen interesse eller tilknytning til salg af vacciner, og ej heller anbefaling af bestemte vacciner. Artiklen her skal derfor udelukkende læses som generel information.

Andreas Andersen

Jeg arbejder til daglig som læge, og på denne blog vil jeg formidle artikler om sundhed, videnskab og medicin. Målgruppen er både lægmand, men også sundhedsprofessionelle.

You may also like...

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: