Ny anbefaling om brug af kontrastmidler til patienter med nyresygdom

De to amerikanske organisationer American College of Radiology og the National Kidney Foundation har sammen udgivet en anbefaling vedrørende brug af i.v. kontrastmidler til patienter med nyresygdom.

Det er kendt at man skal være forsigtig med anvendelsen af intravenøse kontrastmidler til patienter med nyresygdom, da det kan forværre nyreinsufficiens. Nu er der kommet en ny anbefaling fra de to organisationer i USA.

De skelner mellem akut kontrastassocieret nyresvigt og akut kontrastinduceret nyresvigt. Førstnævnte er akut nyresvigt, hvor man ikke med sikkerhed kan tilskrive det indgivelsen af kontrastmiddel, mens det for sidstnævnte er hvor en årsagssammenhæng er sandsynligt.

Ifølge anbefalingerne kan man negligere risikoen for akut nyresvigt, hvis eGFR > 30. Hvis eGFR < 30 er risikoen mellem 0 og 17%, og man skal derfor overveje fordele og ulemper ved scanningen.

De anbefaler også at for patienter hvor eGFR<30 og hvor man beslutter at gennemføre scanningen, så giver man væsketerapi med isoton natriumklorid inden scanningen og pauserer nyretoksisk medicin. Væsketerapi skal dog overvejes ved patienter med hjertesvigt.

Kilder:

Andreas Andersen

Jeg arbejder til daglig som læge, og på denne blog vil jeg formidle artikler om sundhed, videnskab og medicin. Målgruppen er både lægmand, men også sundhedsprofessionelle.

You may also like...

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: