Sådan diagnosticeres COVID19 i Hubei

Den 13. februar så vi en kæmpestigning i rapporterede tilfælde af COVID19 og dødsfald heraf, fordi Hubei nu inkluderede klinisk diagnosticerede tilfælde. Se her hvordan de har ændret hvordan de diagnosticerer sygdommen.

I dag har Hubei meldt ud at de har ændret måden de tæller antal tilfælde af COVID19 (patienter der er syge grundet infektion med SARS-CoV-2). De meddelte at de nu også kunne diagnosticere COVID19 klinisk. Ifølge WHO er det kun i Hubei, at de også inkluderer patienter der udelukkende er diagnosticeret klinisk. I resten af Kina og verden kræver diagnosen en positiv prøve.

National Health Commision i Kina har ændret protokollen for hvordan man diagnosticerer COVID19 i Kina, og dem skal vi i denne artikel se nærmere på. De forskellige versioner af protokollen stammer fra dette tweet. Vi har her en oversættelse af version 2-4 af protokollen, som vi her vil se nærmere på. Den nyeste protokol kan også findes her.

Protokol version 2 (23. januar)

Den 2. version af protokollen kom den 23. januar. Her defineres et mistænkt tilfælde af COVID19, hvor en patient skal have feber, tegn på pneumoni på en CT-scanning samt normal eller reduceret leukocyttal i den tidlige fase af sygdommen. Herudover skal der være en historik hvor patienten enten har været i Wuhan indenfor 14 dage før symptomerne kom, har haft kontakt til patienter fra Wuhan som har haft feber og respiratoriske symptomer eller haft kontakt til andre smittede.

For at det mistænkte tilfælde bliver til et bekræftet tilfælde, og dermed tæller med i statistikkerne, kræver det også en prøve fra luftvejene eller blodet der er positiv for SARS-CoV-2.

Protokol version 3 (28. januar)

Den 28. januar kom der så en ny version af protokollen. Her indførte man også en definition på et mildt tilfælde, hvor en patient var testet positiv for SARS-CoV-2, men kun havde milde symptomer. Desuden en definition på asymptomatiske tilfælde, hvor patienten havde en positiv test, men ingen symptomer.

Protokol version 4 (6. februar)

Den 6. februar opdaterede de så igen protokollen. Her blev der indført definitionen på en klinisk diagnose, hvor man udover at have symptomer også på en CT-scanning har tegn på pneumoni, men ikke nødvendigvis en positiv test.

Den kliniske diagnose kræver altså at patienten har feber eller respiratoriske symptomer, en historik hvor han kan være udsat for smitte, ikke forhøjede leukocytter i starten af symptomerne og en CT-scanning med tegn på pneumoni. Men et tilfælde bliver stadigvæk først bekræftet, hvis der er en positiv test.

Det er kun i Hubei de bruger den kliniske diagnose, og det er altså de tilfælde der nu også tæller med i statistikken. Der er en vis risiko for at man inkluderer falsk positive tilfælde med, når man udelukkende diagnosticerer klinisk. Dette skyldes at pneumonier med anden ætiologi eller for eksempel influenza kan opfylde de samme diagnostiske kritierier. Til gengæld får man formentlig flere milde tilfælde af COVID19 med, og man aflaster systemet med hensyn til at skulle fremkalde så mange prøver.

Andreas Andersen

Jeg arbejder til daglig som læge, og på denne blog vil jeg formidle artikler om sundhed, videnskab og medicin. Målgruppen er både lægmand, men også sundhedsprofessionelle.

You may also like...

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: