Studie: Skizofreni-patienter der tager antipsykotika lever længere

Et nyt 20 årig follow up studie af patienter med skizofreni, viser at dem der tager antipsykotika lever længere end dem der ikke gør.

Antipsykotika er medicin der anvendes til at behandle skizofreni med. Denne type medicin beskyldes ofte for at være skadelige for patienterne på lang sigt. En gruppe finske forskere satte sig til at efterprøve den påstand i et nyt registerbaseret kohortestudie, hvor 62.520 patienter med skizofreni medvirkede.

Man kiggede på 62.520 patienter med skizofreni, i en periode fra 1972 til 2014, og fulgte dem i op til 20 år. Man sammenlignede så dem der blev behandlet med antipsykotika, med de patienter der ikke fik antipsykotisk medicin. Så kiggede man på mortaliteten for patienterne, hvilket kan ses på nedenstående graf. Som det ses lever de patienter med skizofreni som fik antipsykotika signifikant længere, sammenlignet med dem der ikke fik.

Forskerne så både en reduktion i all-cause mortalitet og i mortalitet på baggrund af hjertekarsygdomme og selvmord.

I konklusionen skriver forskerne, at deres resultat indikerer at den øgede dødelighed der ses hos skizofreni patienter, ikke ser ud til at skyldes deres brug af antipsykotisk medicin, men snarere hvis de ikke får antipsykotisk medicin.

Kilde: Heidi Taipale, Antti Tanskanen, Juha Mehtälä, Pia Vattulainen, Christoph U. Correll, Jari Tiihonen. 20-year follow-up study of physical morbidity and mortality in relationship to antipsychotic treatment in a nationwide cohort of 62,250 patients with schizophrenia (FIN20). World Psychiatry 2020;19:61–68.

Andreas Andersen

Jeg arbejder til daglig som læge, og på denne blog vil jeg formidle artikler om sundhed, videnskab og medicin. Målgruppen er både lægmand, men også sundhedsprofessionelle.

You may also like...

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: